Faglighed

Faglighed

...at eleverne opnår størst mulig viden på gymnasiets faglige områder...

Kreativitet

Kreativitet

...at eleverne bedst muligt tænker konstruktivt og i løsninger...

Demokrati

Demokrati

..at eleverne tilegner sig demokratiet i både ord og handling. ..

KULT er et samarbejde mellem fire københavnske gymnasier, som hver for sig har en stærk profil på det kunstneriske og kulturelle område.Vi vil udvikle fagområderne i billedkunst, dansk, drama, mediefag og musik. KULT er støttet af Region Hovedstaden.

KULT er paraply for en lang række projekter. Projekterne spænder vidt, lige fra elevprojekter på tværs af skolerne til foredrag og workshops med medspillere i kulturlivet samt efteruddannelse af lærere. Samarbejdet foregår på mange niveauer og omfatter både traditionelle og eksperimenterende projekter.

Kontakten til de etablerede kunstneriske institutioner i Danmark er en hjørnesten i KULT.Institutionerne omfatter museer, ensembler og teatre eller kunstneriske læreanstalter som Filmskolen, Kunstakademiet, Forfatterskolen og Musikkonservatorierne. KULT-skolerne vil række ud over sine egne grænser og prøve kræfter med den virkelige verden.

KULT udvikler sig gennem videndeling på tværs af skolerne. På sigt skal samarbejdet foldes ud, så vores erfaringer kan blive til gavn og glæde for den generelle kvalitetsudvikling af gymnasierne. KULT-samarbejdet giver kunst og kultur en synlig platform og øger samtidig elevernes fokus på kunstneriske og kulturelle værdier.

For at støtte elever og ansatte har de fire skoler oprettet et KULT-sekretariat. Sekretariatets opgaver er at koordinere projekterne, informere om aktiviteterne og formidle kontakter til kulturinstitutioner.

 

Kontakt

Gitte Raarup

Gymnasielærer i dansk og billedkunst

Koordinator for KULT-samarbejdet